Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilOUH Talks og OUH Short TalkspilOUH TALKSpilAfholdte arrangementerpil26. september 2018: Hvordan sikrer vi en optimal behandling af patienter med allergi?

26. september 2018: Hvordan sikrer vi en optimal behandling af patienter med allergi?

 

Allergi er en folkesygdom og udgør en særlig udfordring, fordi allergi optræder hos børn og voksne, privat og i arbejdslivet og specielt, fordi den giver symptomer fra mange forskellige organsystemer. Det kræver således et ekstensivt samarbejde både mellem de forskellige aktører i primær- og sekundærsektor og mellem de forskellige specialister, for eksempel indenfor akutmedicin, lungemedicin, øre-næse-hals, dermatologi, pædiatri og arbejds- og miljømedicin.

 

Allergi er ikke et selvstændigt speciale hos Sundhedsstyrelsen, og derfor mangler der i dag en koordineret indsats mellem specialerne. Der er rigtigt mange produkter i miljøet – fra fødevarer over lægemidler til kemiske stoffer og inhalationsallergener – der kan udløse allergiske symptomer, som tillige kan opstå i luftveje, hud, kredsløb eller mave-tarm systemet.

 

Danske Regioner har nedsat en Task force, som skal fremkomme med anvisninger til, hvordan patienterne hjælpes bedst muligt i et koordineret tiltag, og arbejdsgruppen har for nylig fremsendt rapporten til Danske Regioner. Heri beskrives, hvordan tværgående allergicentre kan sikre en koordineret indsats på tværs af sektorerne.

 

For at kunne varetage denne opgave er der igangværende planer om at opgradere samarbejdet omkring allergipatienterne til at rummes i et akkrediteret Comprehensive Clinical Care Center med base på OUH. Comprehensive care tanken stammer fra USA specielt indenfor onkologien, hvor der også er brug for en koordineret indsats mellem aktørerne i primær- og sekundærsektoren. Her er det ikke kun læger og sygepeljersker, men alle sundhedsaktører som samarbejder omkring patienten.

 

Sluttelig kræver bedst mulig omsorg for patienten klinisk forskning og innovation, og eliteforskningscenter ORCA varetager sammen med forskningen og innovationen i de øvrige afdelinger på OUH den opgave. Fokus i ORCA er nu nye behandlingsmetoder, som i dag ganske mangler indenfor allergologien.

 

Indlægget på OUH TALKS binder alle ovennævnte elementer sammen til en buket, som skal optimere patientbehandlingen.

 

Se videoen fra arrangementet:

 

 

Se præsentationerne fra dagen:

 

 Velkomst v. direktør Kim Brixen

 

Præsentation v. professor, overlæge og centerleder Carsten Bindslev-Jensen

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret: 27-09-2018 af Direktionssekretariatet.